Retningslinier

Retningslinierne er opdelt i disse fælles retningslinier, som gælder for alle arrangementer, og specielle regler, som gælder for de forskellige arrangementstyper (sommerture, scenarier og events).

Retningslinierne er ikke en erstatning for, men et tillæg til Krav til scenarier og andre arrangementer i Ravnsholt/Reopos. Hvor kravene mest handler om godkendelsen af arrangementer, så handler retningslinierne mest om afviklingen af arrangementer.

Fælles for alle arrangementer
En arrangørgruppe er først en arrangørgruppe når den er godkendt af bestyrelsen.
Hovedarrangøreren eller flertallet af arrangører skal være medlem af foreningen ved godkendelsen af arrangementet. Senest ved afviklingen skal alle arrangører være medlem af foreningen.
Når et medlem træder ud af en arrangørgruppe skal det meddeles bestyrelsen.
Nye medlemmer i arrangørgrupper skal det meddeles til bestyrelsen.

Der er to slags medhjælpere: spillende og ikke-spillende.
Spillende medhjælpere er dem, som ud over at hjælpe med at arrangere, også deltager i arrangementet.
Ikke-spillende medhjælpere er dem, som udelukkende hjælper med at arrangere, og ikke deltager i arrangementet på nogen måde.

Det er en god ide at have både erfarne og nye arrangører med.